En helt almindelig havedag endte i vildt drama: Haveejer gravede i sin egen baghave og stødte på historiens største vikingeskat

En helt almindelig weekend i Rebild Kommune tog en fuldstændig uventet drejning, da en lokal mand greb sin spade for at gå i krig med et helt almindeligt haveprojekt. Målet var simpelt. Han ville blot fjerne et par stædige sten, lidt genstridigt græs og noget gammelt grus for at gøre plads til sin drøm om en ny fliseterrasse. Det skulle have været et par timers hårdt, men helt ordinært havearbejde. Men efter blot en halv times gravning modtog han sit livs absolut største chok.

Spaden ramte pludselig noget hårdt nede i jorden, som gav en helt underlig klang fra sig. Først troede den overraskede husejer, at der blot var tale om gammelt jern, rusten hegnstråd eller nogle ubetydelige potteskår fra en svunden tid. Men da nysgerrigheden tog over, og han smed redskaberne for at grave efter med sine egne bare hænder, begyndte den ene glinsende genstand efter den anden at dukke op fra den mørke jord. Det gik hurtigt op for ham, at det, han stod med i hænderne, ikke var affald, men en gigantisk formue af ægte sølv fra vikingetiden.

Eksperter og arkæologer fra Nordjyske Museer blev straks tilkaldt, og synet, der mødte dem, var intet mindre end spektakulært. Haveejeren var faldet over en enorm krukke, der var proppet til randen med skatte, mens en stor del af indholdet var spredt ud i jorden omkring den. Da det hele blev samlet ind og vejet, stod eksperterne med et fund på over 18,5 kilo sølv fordelt på omkring 700 forskellige genstande. Det gør denne helt tilfældige opdagelse til den største vikingesølvskat, der nogensinde er fundet på dansk grund i historien. Den overgår det tidligere rekordfund, Terslevskatten, med næsten det tredobbelte.

Blandt de cirka 700 unikke effekter fandt man tunge sølvbarrer, smukke armringe, kæder, brudstykker af sølv og et lille, helt særligt vedhæng formet som Tors hammer. Derudover lå der 47 mønter og møntfragmenter gemt i skatten. Blandt disse mønter var engelske sølvpenninge slået under kong Edvard den Ældre i perioden mellem år 899 og 924 samt arabiske dirhemer, hvilket vidner om vikingernes enorme handelsnetværk mod både øst og vest. En af de tunge sølvbarrer vakte særlig opsigt hos forskerne, da den var indgraveret med ægte runer, som tilsyneladende danner ordet “hutu” – muligvis navnet på den oprindelige ejer eller et eksklusivt ejermærke.

Formuen stammer ifølge eksperterne fra det 10. århundrede, en dramatisk brydningstid hvor det danske kongerige tog sin form, og kristendommen begyndte at vinde indpas over den gamle nordiske tro. Flere af genstandene er ligefrem stempelmærket med både kors og Tors hamre. På den tid fungerede sølv ikke kun som almindelig møntfod, men i høj grad som en vægtbaseret valuta. Mange af barrerne og smykkerne var omhyggeligt sorteret efter præcise vægtklasser, hvilket får fagfolk til at sammenligne hele fundet med en slags antikt pengeskab fra vikingetiden.

Opdagelsen slår fast med syvtommersøm, at Rebild-området i sin tid var et absolut centrum for rigdom og magtfulde netværk. Det fantastiske fund er nu erklæret for danefæ, hvilket betyder, at det tilhører den danske stat. De historiske genstande skal nu undersøges nærmere på Nationalmuseet, men håbet er, at den enorme sølvskat i fremtiden kan udstilles permanent på Vikingemuseet Fyrkat til offentlig skue. Haveejeren vil efter alt at dømme aldrig se på sin have med de samme øjne igen.